fbpx

Shrapnel - Palace For The Insane

Shrapnel - Palace For The Insane

Efter at have fejret deres 10 års jubilæum med en EP sidste år, er engelske Shrapnel nu klar med deres tredje fuldlængde. Det markerer også en udvidelse til en kvartet, for efter en del forskellige folk på pladsen som bassist, har Aarran Jacky Tucker overtaget både instrumentet og den vokale front.
Bandet fortæller selv, at de denne gang har bevæget sig udenfor deres comfort zone, men det er i så fald et meget lille skridt. De fastholder nemlig deres klassiske Thrash Metal helt som jeg husker det fra debutskiven ”The Virus Conspires” fra 2014. Helt efter bogen betyder det et møde med skarpe guitarriffs og et opskruet energiniveau. Vokalen er hørt mere markant, men passer fint til stilen, ikke mindst når den får hjælp af korte og skarpe kor.
Teksterne har denne gang fået bredere perspektiv, så de både når omkring politik, historie og Aleister Crowley, men det flytter ikke helheden – dels skal man lytte godt efter for at få fat i ordene, dels er der ingen, der leder efter litterære perler i Thrash Metal.
Her tæller energi og slagkraft langt mere, og begge dele leverer englænderne fra Norwich – men ikke så meget mere end det. De fleste numre er stangvare, og de personlige træk på albummet sørger de to guitarister Nathan Sadd og Chris Martin for: Deres lækre guitarsoli leveres både en- og tostemmigt, og det redder den sidste halve stjerne til et album, som ellers ligger på det jævne.

Tracklist:
1. Might Of Cygnus
2. Salt The Earth
3. Vultures Circle
4. Cannibal
5. Begin Again
6. Bury Me Alive
7. Turn Off The Lights
8. Infernal Choir
9. The Mace
10. Violent Now, Forever
11. Future Sight
12. Palace For The Insane
Samlet spilletid: 54:12

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Shrapnel
  • Album titel: Palace For The Insane
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Candlelight Records
  • Samarbejdspartner: Plastichead
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.