fbpx

Shores Of Null - Black Drapes For Tomorrow

Shores Of Null - Black Drapes For Tomorrow

Italienske Shores Of Null har med “Black Drapes For Tomorrow” udsendt deres andet album, og det har gjort mig nysgerrig; deres debutskive fra 2014 viste et band med potentiale, så jeg var spændt på at høre deres udvikling, da albummet kom til anmeldelse.

Italienerne er erklærede fans af musikkens mørke sider, og de fortsætter med at lave musik med en mørk tone. Den skabes via udstrakt brugt af tremoloanslag på guitarerne, som det kendes fra Black Metal. Det område betræder Shores Of Null ikke, deres musik har en helt anderledes struktur. Samtidig er der genhør med meget flotte og klare vokalarrangementer, som igen distancerer numrene fra det Sorte. Samtidig sørger sangeren Davide Straccione for at variere sin egen vokal så meget, at der både bliver plads til det kraftfulde og det brølende. Den mørke tone i musikken bringer naturligt en vis alvor ind i numrene; hvis der var bare lidt flere skift og overraskelser i musikken, ville det ikke være forkert at placere musikken i den progressive afdeling, for der skiftes mellem mange forskellige udtryk, som også udvikler sig. Her er den flotte start med strygerklange i ”Tide Against Us” et godt eksempel, det samme er det instrumentale ”The Enemy Within”. Lidt voldsommere sager som ”Carry On, My Tiny Hope” virker også udmærket, så bredden må siges at være godkendt. Som ved det første album kunne jeg godt tænke mig lidt mere skarphed i specielt guitarerne, men det er en mindre ting. Shores Of Null holder niveauet fra deres debut, og belønnes med samme karakter.

Tracklist:
1. Tributary Waters
2. Donau
3. Tide Against Us
4. House Of Cries
5. Black Drapes For Tomorrow
6. The Enemy Within
7. Carry On, My Tiny Hope
8. We Ain’t Ashes
9. A Thousand Storms
10. The Kolyma Route
11. Death Of A River
Samlet spilletid: 50:43

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Shores Of Null
  • Album titel: Black Drapes For Tomorrow
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Spinefarm Records
  • Samarbejdspartner: Petting Zoo Propaganda

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.