fbpx

As I Lay Dying - Shadows Are Security

As I Lay Dying - Shadows Are Security

I pærevællingen af utallige mange metalcore bands der skyder frem, som både mine kollegaer på siden, og jeg selv, har taget fat i før, kommer her As I Lay Dying. As I Lay Dying er en af de oprindelige genre startere, som sammen med bands som Darkest Hour, Killswitch Engage og Shadows Fall, m.fl., skubbede gang i genren som for tiden dominerer metalscenen. Nu er gruppen klar med opfølgeren til det anmelder roste album ”Frail Words Collapse” fra 2003 med deres nye og tredje udspil ved navn ”Shadows Are Security”.

Musikken på dette udspil er lavet ud fra de sidste to år, hvor gruppen har turneret næsten ustandseligt - materialet er lavet ud fra hvad der virker live og hvad der ikke gør. Tekstmæssigt har forsanger og sangskriver Tim Lambesis, fået inspiration over disse to år, hvorfor der fortælles hans historier fra de to år af hans liv. Faktisk så er der ikke meget nyt under solen ved As I Lay Dying, men kvaliteten på musikken går stadig langt over standarden for mange af efterkommerne i genren. Det eneste afvigende er faktisk på nummeret ”Control Is Dead” hvor Zao's Dan Weyandt medvirker som gæstevokal, og på sangen ”Illusions” som starter ud meget elektronisk, som om det var computerlavet eller noget i stil med Sunn O)))'s tunge støj.
Men de skal da have at det er et velproduceret album af Tim Lambesis og Phil Sgrosso, og sener ehar materialet dog også været forbi den ansete Andy Sneap – som aldrig har skadet et album.

Men As I Lay Dying har med ”Shadows Are Security”, som sagt ikke rigtigt noget nyt at byde på, men de er dog stadig fangende og bedre end mange af de nye bands på scenen og det må man give dem. Lidt fornyelse ville dog ikke skade bandet og genren.

As I Lay Dying kan desuden også ses live til Hell On Earth touren, som spiller på Train i Århus den 26-09, hvor de spiller sammen med Heaven Shall Burn, Evergreen Terrace, Neaera, Agents Of Men og End of Days.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.