fbpx

Serpent Lord (GR) - Apocrypha

Serpent Lord (GR) - Apocrypha

I de første 2-3 år af bandets eksistens var navnet Serpent Lord, men herefter kom tilføjelsen (GR) med for at markere bandets græske ophav – Det lugter af en strid med et andet band af samme navn. Herefter var vejen banet for debutalbummet ”Towards the Damned” fra 2018 og det nye udspil ”Apocrypha”.
Her spiller de 4 musikere Heavy Metal, som tydeligt bruger klassiske elementer, men hvor numrenes opbygning giver dem et personligt præg. Pressematerialet omtaler stilen som okkult, men det er ikke den første tanke, der slår mig. Numrene følger ikke den klassiske kombination af skarpe guitarer og fængende omkvæd, men tager nogle musikalske afstikkere. Det gør tingene mindre direkte og en smule kringlede, men at det ikke bliver kedeligt skyldes Marios Arikas´ karismatiske vokal. Det klar og kraftfuld, kan levere nogle fine power-hvin og har samtidig en højtidelig tone, lidt som man finder det hos Primordials Nemtheanga. Kombinationen af vokal og musik gør, at Serpent Lord (GR) formår at fastholde min interesse … i hvert fald et stykke ad vejen. Fra omkring midten af albummet begynder jeg at savne afveksling, og der er genhør med lidt for mange elementer. Men så længe det varer, klarer grækerne sig fint.

Tracklist:
1. The Final Horseman
2. Divine Plane (feat. Stu Block)
3. Hail To Nothingness
4. Love Covenant
5. Inner Darkness
6. Damned To Live
7. Evil Source
8. Humanity’s End
9. Cursed Roots
Samlet spilletid: 42:30

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.