fbpx

Sepultura - The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart Fremhævet

Sepultura - The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart

To år er gået siden brasilianske Sepultura albumdebuterede for Nuclear Blast med album nummer 12, ”Kairos”. Nu er bandet klar med opfølgeren, ”The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart”, og med bandets nuancerede diskografi in mente, så er det altid spændende at høre, hvilken – eller hvilke – stilart(er) det har kastet sig over.

Siden dets debut fra 1986, ”Morbid Visions”, har bandet spillet alt lige fra proto-black metal over death metal til thrash metal, for i midten af halvfemserne at inddrage elementer fra world (!), nu metal og – senere – hardcore. Sidstnævnte skyldes i høj grad indlemmelsen af sanger Derrick Green i besætningen, men på den førnævnte ”Kairos” fra 2011 synes bandet at være back in the thrash… for at semi-citere danske Artillery!

Dét gør sig bestemt også gældende på brasilianernes spritnye skive med den ualmindeligt lange titel! "The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart" emmer af primal thrash metal-energi med et tonser-tungt groove og Sepulturas umiskendelige sydamerikanske kendetegn. Emner som krig, religion og undergang leveres med en især hidsig Green på vokal og en hørbart veloplagt Andreas Kisser på guitar. Det overordnede emne skulle efter sigende være lånt fra Fritz Langs 1927-film, "Metropolis", og det er ikke første gang Kisser og co. har hentet inspiration i filmens verden. Således var bandets 2009-album, "A-Lex", inspireret af Stanley Kubricks "A Clockwork Orange".

Sepultura har med ”The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart” begået endnu et overvejende solidt album, men niveauet fra fordums tid synes svært opnåeligt for bandet. Kompositionerne er stærke, men ikke så stærke som ditto på de udødelige klassikere ”Beneath The Remains” fra 1989 og ”Arise” fra 1991, men nogle af numrene er forbandet tæt på dem, der er på det efterhånden 17 år gamle "Roots"-album. Albumlukker, "Da Lama Ao Caos", minder mest af alt om en tungere version af "Ratamahatta", og i det hele taget er det tunge ét af de primære, bærende elementer på bandets nye opus.

Tracklist:

1. Trauma Of War
2. The Vatican
3. Impending Doom
4. Manipulation Of Tragedy
5. Tsunami
6. The Bliss Of Ignorants
7. Grief
8. The Age Of The Atheist
9. Obsessed
10. Da Lama Ao Caos

Samlet spilletid: 47:00

 

 

Læs interview med Sepultura's guitarist Andreas Kisser her.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Sepultura
  • Album titel: The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.