fbpx

Sarah Longfield - Disparity

Sarah Longfield - Disparity

Selv om Sarah Longfield har flere udgivelser bag sig, både med bandet The Fine Constant og under eget navn, har hun fået mest opmærksomhed for sine videoer på Youtube – her demonstrer sin hun imponerende tapping teknik på den 8-strengede guitar. Den kommer selvfølgelig også i spil på ”Disparity”, som er hendes første album på Season of Mist.

Hvor Youtube er medie til at vise sig frem til sine følgere, så er stemningen en helt anden på albummet; alt er afdæmpet og tilbagetrukket, som om man ville lokke lytteren tættere på. Produktionen er af samme kaliber, så der er ingen aggressivitet at spore der. Det forhindrer heldigvis ikke Longfield i at give prøver på sit guitarspil – selvfølgelig den specielle tapping teknik, men også nogle virkelig hurtige løb, hvor fingrene spurter op og ned ad gribebrættet. Og så får vi nogle flotte soli, hvor det melodiske trækkes frem på en lækker måde.

Disse elementer burde gør albummet til en positiv oplevelse, men gør det desværre ikke. Årsagen er, at guitaren i flere numre skubbes til side af en enerverende 1980’er saxofon, som fylder alt for meget – det ødelægger det hele.
Der er ingen tvivl om det høje tekniske niveau hos alle bidragydere, men der er alt for lidt Sarah Longfield og for meget af alt muligt andet – albummet er hverken personligt eller spændende nok til at indfri det voldsomme hype, der er om hovedpersonen. På grund af de nedtonede melodier og en meget lidt påtrængende produktion får albummet hurtigt status som baggrundsmusik; derfor ender ”Disparity” som en skuffelse, der hurtigt er glemt.

Tracklist:
1. Intro
2. Embracing Solace
3. Departure
4. Cataclysm
5. Sun
6. Citrine
7. Miro
8. Stay Here
9. The Fall
Samlet spilletid: 29:37

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Sarah Longfield
  • Album titel: Disparity
  • Karakter: Karakter: 2.5
  • Pladeselskab: Season of Mist
  • Samarbejdspartner: Season of Mist
  • Genre: Metal, Progressive
Mere i denne kategori: « Power Mode - PMA Myrkur - Juniper »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.