fbpx

Saille - Gnosis

Saille - Gnosis

Mit hidtil eneste møde med belgiske Saille ligger efterhånden nogle år tilbage, og omhandlede bandets debutskive – en udmærket omgang symfonisk Black Metal. Siden er der sket en del i bandets besætning; alligevel er belgierne nu klar med deres fjerde album.

En ting, som altid har fascineret mig ved Black Metal er, hvordan brutal Metal kombineres med melodiske og stemningsfyldte elementer, og netop denne sammensmeltning klarer Saille virkelig godt. Når sangeren Dennie Grondelaers brøler det bedste han kan, ledsages han af guitarer, som både lever smadder og melodi, af hamrende trommer og af keyboards, som lidt diskret skaber en mørk stemning. Her er nok den største forskel fra det første album, som var langt mere symfonisk anlagt. På ”Gnosis” vælger Saille en mere direkte stil uden, at det hele foregår med hovedet under armen. Tværtimod varieres det musikalske udtryk en del, så de brutale passager afbrydes af helt stille sekvenser. Et godt eksempel er ”Before the Crawling Chaos”, som kører afsted med fuld power, for at blive afbrudt af klagende strygere, inden det igen går derudaf. At nummeret også har et godt drive og ditto melodi, gør det til en af mine favoritter på albummet.

Den gode sangskrivning er et gennemgående træk for ”Gnosis”, og der er ingen svipsere på den konto. I det hele taget gør belgierne en rigtig god figur på albummet, som får en klar anbefaling med på vejen.

Tracklist:
01 - Benei ha'Elohim
02 – Pandaemonium Gathers
03 - Blôt
04 - Genesis 11:1-9
05 - Before the Crawling Chaos
06 – Prometheus
07 - Thou, My Maker
08 - Magnum Opus
09 - 1904 Era Vulgaris
Samlet spilletid: 44:57

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Saille
  • Album titel: Gnosis
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: code666 Records
  • Samarbejdspartner: Aural Music
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.