fbpx

Roamer - What The Hell

Roamer - What The Hell

Keyboardspilleren og sangeren Samuel Blatter har spillet i forskellige bands, ligesom han har skrevet musik til teater i hjemlandet Schweiz. I 2008 dannede han bandet Roamer som en platform for sine egne musikalske visioner, hvilket tidligere har kastet to EP’er af sig. Nu følger det første udspil i fuld længde, ”What The Hell”.

Det var nogenlunde hvad jeg tænkte, da jeg første gang hørte åbningsnummeret ”Open My Pants”; nummeret har meget skæve rytmer, som konstant udfordrer omverdenen. Men det er kun et spørgsmål om at fange lytterens opmærksomhed, for herfra bliver tingene mere retlinede. Resultatet er numre, som i opbygning og brug af rytmer holder sig på kendte stier.

Men selv om Roamer holder sig til Rock af mere almindelig støbning, bliver der plads til små skævheder, især på vokalsiden. Her veksler Blatter mellem forskellige former for sang, men nogen stor sanger er han ikke – stemmen har sine begrænsninger.

Dem er der færre af i musikken, hvor jeg flere steder synes at kunne høre inspiration fra Beatles. Alligevel befinder Roamer sig fint i nutiden, selv om det er svært at placere bandet 100% indenfor kendte genrer. Det er positivt med kunstnere, som forsøger at skille sig ud, men desværre skaber Roamer for få øjeblikke, hvor deres musik virkelig trænger igennem.

Tracklist:
1. OPEN MY PANTS
2. TODAY
3. WHAT THE HELL
4. SICK ENOUGH
5. BYE BYE BABY
6. THERE´S NO ME
7. ONE STEP
8. TOUCHSCREEN
9. REBEL
10. NUMBER
11. SUNDAY MORNING
Samlet spilletid: 45:32

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Roamer
  • Album titel: What The Hell
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Czar of Revelations
  • Samarbejdspartner: Soulfood
  • Genre: Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.