fbpx

Rise Of The Northstar - The Legacy Of Shi

Rise Of The Northstar - The Legacy Of Shi

Albummets titel, japansk tale i introen og mange referencer til landets kultur i pressematerialet kunne forlede lytterne til at tro, at Rise Of The Northstar (ROTN) var et japansk band, men det er ikke tilfældet. Det fem mand stærke band har base i Paris, og har i år eksisteret i ti år.

På “The Legacy Of Shi” blander franskmændene elementer af Metal, Hardcore og Rap til en cocktail, som varierer meget i kvalitet, alt efter hvor på albummet, man befinder sig. I begyndelsen kører tingene fint; i ”Here Comes The Boom” og "Nekketsu” er der skarphed og energi, og sangeren Vithia markerer sig som en vred herre. En udmærket start, men i de næste numre står tingene stille, her er det eneste nye, at teksterne skifter fra engelsk til fransk – det flytter bare ingenting.

Måske er det årsagen til, at man på albummets anden halvdel lader mængden af Rap vokse; et tiltag, som kunne vende skuden. Her skal jeg understrege, at jeg godt kan lide Rap, den skal bare være go’. Og det er den desværre ikke her, der er noget useriøst og endda barnligt over rimene, så det siger mig slet ikke noget. Og så trækker det ned, at ROTN mange steder bruger elementer, som er hørt bedre andre steder – det er upersonligt og kedeligt. Derfor fanger albummet mig slet ikke, selv om der ikke mangler energi.

Tracklist:
1. The Awakening
2. Here Comes The Boom
3. Nekketsu
4. Kozo
5. Teenage Rage
6. Step By Step
7. This Is Crossover
8. Cold Truth
9. All For One
10. Furyo's Day
11. The Legacy Of Shi
Samlet spilletid: 43:26

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.