fbpx

Regarde Les Hommes Tomber - Ascension

Regarde Les Hommes Tomber - Ascension

Da franske Regarde Les Hommes Tomber (RLHT) i 2013 udgav deres selvbetitlede debutalbum, leverede de første del af en trilogi, hvis anden del kom to år senere i form af ”Exile”. Nu slutter franskmændene ringen med den sidste del: ”Ascension”.
Hvor bandets tidlige stil var en blanding af Sludge og Black Metal, bekender de sig 100% til den Sorte Metal på deres tredje fuldlængde. Det giver sig udslag i, at hovedparten af spilletiden byder på Metal spillet i rasende højt tempo, mens vokalen skiftevis brøler, råber og skriger. Det giver et udtryk, som er råt, især fordi RLHT er ret fedtede med de melodiske elementer. I praksis optræder de kun via guitarerne, og det endda kun i korte sekvenser.
Stort set alle numre starter med lavere tempo og et næsten forsonligt udtryk, men på et tidspunkt (det er ikke et spørgsmål om, kun om hvornår) bliver gashåndtaget drejet i bund, og der fræses afsted, alt hvad remmer, tøj, strenge og trommeskind kan holde til. I længden bliver det for ensformigt at lytte til, og man mister fornemmelsen for, hvor meget energi musikken indeholder, ene og alene fordi musikken flyder sammen.
Derfor er ”Ascension” en skuffende afslutning fra RLHT, for albummet er for ensformigt og uspændende – hvis man vil have high speed Metal, findes der mange bedre bud derude.

Tracklist:
1. L'ascension
2. A New Order
3. The Renegade Son
4. The Crowning
5. Stellar Cross
6. La tentation
7. Au bord du gouffre
Samlet spilletid: 46:48

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.