fbpx

Raunåcht - Unterm Gipfelthron

Raunåcht - Unterm Gipfelthron

Stefan Traunmüller er manden bag projektet Raunåcht, og står som vanligt for det meste på både instrumental- og vokal siden. Han betjener sig også af en del studiemusikere på blæseinstrumenter, ligesom flere vokalister hjælper til. Som på bandets foregående albums omsættes det hele til en blanding af Black Metal og elementer hentet fra Folkemusikken.

De sidste gør sig specielt bemærket, for hovedparten af spilletiden er præget af disse. I åbneren ”Zwischen den Jahren” er både arrangementet og den gennemgående melodi gennemsyret af den traditionelle Folk, men både i titelnummeret og de efterfølgende tracks er det specielt melodierne, der bærer kraftigt præg af Pagan. Melodierne bliver flere steder løftet til et højere niveau via store arrangementer, hvor flerstemmige kor giver det hele et højtideligt præg, inden det melodiske igen tager over.

Det hele går nu ikke op i melodi og stemninger, for Traunmüller smider også en række sekvenser med rendyrket Black Metal ind i billedet. Her brøler og hvæser han genremæssigt korrekt, samtidig med, at musikken får trykket speederen i bund.

Noget af det fascinerende ved Black Metal er kontrasterne mellem det rene og det rå, men hos Raunåcht har musikken slagside, så der er for meget stemningspræget, og for lidt vildskab. Derfor opnår ”Unterm Gipfelthron“ kun et Okay i min karakterbog.

Tracklist:
01. Zwischen den Jahren
02. Unterm Gipfelthron
03. Gebirgsbachreise
04. Ein Raunen aus vergess'ner Zeit
05. Winter zieht übers Land
Samlet spilletid: 40:37

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Raunåcht
  • Album titel: Unterm Gipfelthron
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Debemur Morti Productions
  • Samarbejdspartner: Debemur Morti Productions
  • Genre: Black Metal, Pagan Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.