fbpx

Raging Death - Raging Death

Raging Death - Raging Death

Raging Death fra Polen spiller old-school thrash metal inspireret af 80’ernes teutoniske metal guder som kreator, Voivod og Tankard – vel og mærke i deres tidlige år. Tilsæt her en snert af den Amerikanske thrash metal, og du har sammensætningen af hvordan Raging Death lyder.

Bandet er netop nu aktuelle med deres selvbetitlede debut album, og selvom deres riffs er ret velspillede, så er deres numre noget primitivt bygget op af nogle temmelig intetsigende riffs, kun lige nummeret ”Raging Death” gør sig ok bemærket. Sangeren med det yderst originale kunstnernavn AXEMANIAC (ironi kan forekomme), har en gansk udmærket og charmerende vokal, som klær musikken godt. Samtidig bliver det krydret med nogle fede 80’er omkvæd samt nogle udmærkede leads fra RAZOR på lead guitar, så helt skidt er det dog ikke.

Dette kan desværre ikke rette op på det noget tamme repertoire, som bandet ellers har at byde på; riffs som er hørt til hudløshed i en allerede kliché ramt genre hvor numrene i dén grad har brug for fornyelse og en bedre gennemarbejdning. Jeg føler at bandet har potentiale til meget mere end de viser på dette album, men lad os se hvad fremtiden bringer. I første omgang må jeg desværre nok sige, at det er lidt under middel hvad bandet her præsterer, og ”Raging Death” forbliver en støvsamler.

Tracklist:
1. Space Invaders
2. Raging Death
3. Back to the Past
4. Warrior of Revenge
5. Evil Command
6. Race of Races
7. Cry For Time
8. Challenged by the Unknown
Samlet spilletid: 32:27

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Raging Death
  • Album titel: Raging Death
  • Karakter: Karakter: 2.5
  • Pladeselskab: Punishment18 Records
  • Samarbejdspartner: Punishment18 Records
  • Genre: Thrash Metal, Old School

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.