fbpx

By the Patient - Premonitions

By the Patient - Premonitions

Med en selvfinansieret EP og et hæderligt debutalbum, er tiden nu kommet til den” svære toer” fra danske By the Patient. Udtrykket som bandet altid har lagt for dagen, har altid været nådesløst brutalt, og i mine ører har bandet altid prøvet lidt for hårdt, til at de kom helt op at ringe. Hæderligt og close, but no cigar, som man siger.
Jeg må dog indrømme, at de til fulde indfrier de forventninger, man måske måtte have til dem her på ”Premonitions”. De har nemlig udgivet en lille perle med dette album!
Udtrykket er blevet meget mere varieret, især i tempoet, og materialet er meget mere velskrevet, end det tidligere har været. Der har bestemt sneget sig lidt melodi ind i sangene, ligesom sangeren Tan er blevet en meget sejere vokalist med en stor spændvidde. Det er lige umiddelbart forandringerne, jeg kan få øje på. Nårh ja, og så det faktum at By the Patient er blevet langt bedre musikere. Det må stamme fra den mængde koncerter bandet har spillet indenfor det sidste stykke tid.
Da jeg i sin tid anmeldte ep’en, ”Catenation of Adversity” gav jeg udtryk for, at By the Patient havde potentiale til at blive et rigtigt spændende bekendtskab, og det må man sige, at de er blevet.”Premonitions” byder nemlig på ni skæringer som alle er af meget høj klasse, og som bestemt bør begejstre selv den strideste death metal-fan. ”Oceans of Emptiness” har allerede lokket fans til at købe albummet, og det er egentlig det helt rigtige nummer at lokke med; det indeholder alt hvad By the Patient vil komme til at stå for på denne og forhåbentlig fremtidige udgivelser: Veludført brutalitet med nerve og storladne episke klangflader. Dog kan man nemt argumentere for, at andre numre som ”Hours of Mist”, ”Where Time Collapsed” og titelnummeret virkelig stråler på en skive, hvor numrene står i kø for at stråle.
Hvis du er fan af death metal, og det ikke behøver at være strømlinet, bør du udforske denne udgivelse – Der er mange timers fornøjelse gemt i den!

Tracklist:
01: Distorted Mirror Image 02: Hours of Mist
03: Veil of Depression
04: Where Time Collapsed
05: Eyes
06: Premonitions
07: All is Valid
08: Oceans of Emptiness
09: Forests

Total Spilletid: 47:50 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Deathbound Records for tilsending af dette album.

Yderligere information

Medie

{youtube}{/youtube}

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.