fbpx

Pestilence - Obsideo Fremhævet

Pestilence - Obsideo
Pestilence, som har beriget metalverden med legendariske albums som ”Malleus Maleficarum”, ”Consuming Impulse” samt ”Testimony Of The Ancients” tilbage i årene 1988-1991, og som pludselig flirtede med Progressiv Jazz/Fusion på albummet ”Spheres” fra 1993 smed i 2009 comeback albummet ”Resurrection Macabre” på gaden efter godt 14 års pause. Et fremragende album, som i min optik fjernede enhver tvivl om, at Pestilence for alvor var tilbage. 
I 2011 udkom ”Doctrine”, som ikke har fået de pæneste ord med på vejen rundt omkring i pressen. Albummet er gået forbi min næse af en eller anden årsag, så det skal jeg lade være usagt.
Obsideo” er bandets nyest opus, som netop har set dagens lys, så det var med stor spænding jeg satte karrusellen i gang.
 
Op til albummet ”Doctrine” begyndte de to guitarister Patrick Mameli og Patrick Uterwijk at bruge 8-strengede guitarer som ifølge Mameli har åbnet helt nye døre for bandets lyd; ”jeg kan nu synge mere high pitch vocals” – her skal I nu ikke forvente helium vokal, men jeg kan godt se hvad han mener; han lyder mere manisk end nogensinde når han virkelig skriger igennem. Samtidig må jeg sige at bandets musikalske kvalitet nok er bedre end nogensinde. Der diskes op med en allerhelvedes brutal omgang Death Metal, som vi kender det fra Pestilence; teknisk fede hurtige, tunge og brutale riffs med tighte trommer som en hønserøv. Ligeledes har jeg altid elsket de mystiske, ja nærmest disharmoniske leads fra Mameli og co. 
Der er ingen tvivl om at Pestilence er kommet for at blive med dette album, og vel at mærke holder de ved stilen som de i min optik er bedst til, nemlig brutal og teknisk Death Metal af aller bedste skuffe. Om ”Obsideo” kommer helt op at bide skeer med det fantastiske ”Resurrection Macabre” skal jeg lade den enkelte lytter vurdere, men det kommer fandens tæt på !
 
Tracklist:
1. Obsideo
2. Displaced
3. Aura Negative
4. NecroMorph
5. Laniatus
6. Distress
7. Soulrot
8. Saturation
9. Transition
10. Superconcious
Samlet spilletid: 34:59
 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Pestilence
  • Album titel: Obsideo
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Candlelight Records
  • Samarbejdspartner: Candlelight Records
  • Genre: Death Metal, Technical

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.