fbpx

Opeth - Sorceress Fremhævet

Opeth - Sorceress

For mange Opeth fans var det en udfordring, da bandet på albummet ”Heritage” vendte sig mod en mere gammeldags stil med rene vokaler; en tendens som blev mere udtalt på det efterfølgende ”Pale Communion” for to år siden. Nu er Åkerfeldt og Co. tilbage med ”Sorceress”, der lige som forgængeren er optaget i Rockfield Studios i Wales med Tom Dalgety bag knapperne.

Som ventet betyder det en fortsættelse af samme musikalske stil som nævnt ovenfor, for det nye album betyder et genhør med mange af de samme elementer. Mest markant er den udstrakte brug af old school orgel, som virkelig booster retrostilen – det giver en meget autentisk 1970’er feeling. Det samme gør f.eks. fløjtearrangementet i titelnummeret, men i det hele taget er numrenes opbygning og vokalarrangementer af den gamle skole.

Albummet indeholder mange passager med akustiske instrumenter, og fremtræder i første omgang meget stille. Men indtrykket snyder, for der er også masser af tyngde og energi, hvilket skaber fin dynamik. Samtidig viser Åkerfeldt at han ikke har glemt det progressive, for numrene skifter udtryk og udvikler sig meget. Et plus er her de mange guitarsoli, som har virkelig flot lyd.

Om det er det rigtige for Opeth at fortsætte i den valgte retning, er der mange meninger om, og det kan diskuteres. Men hvad der ikke står til diskussion, er det faktum at Mikael Åkerfeldt er en virkelig dygtig sangskriver, som formår at blande tyngde og melodi på en varieret, dynamisk og spændende måde. Derfor er albummet vokset i styrke hos mig, efterhånden som antallet af afspilninger er steget, og jeg må konkludere, at selv om det ikke er det oprindelige Opeth, er det stadig godt!

Tracklist:
1. Persephone
2. Sorceress
3. The Wilde Flowers
4. Will O The Wisp
5. Chrysalis
6. Sorceress 2
7. The Seventh Sojourn
8. Strange Brew
9. A Fleeting Glance
10. Era
11. Persephone (Slight Return)
Samlet spilletid: 56:36

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Opeth
  • Album titel: Sorceress
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Progressive, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.