fbpx

Opeth - In Cauda Venenum

Opeth - In Cauda Venenum

Næsten 30 år inde i karrieren udsender Opeth med ”In Cauda Venenum” deres album nummer 13; et album, som byder på et par premierer for svenskerne: Albummet er det første, hvor alle tekster er skrevet på svensk. For en sikkerheds skyld udsendes også en engelsk sproget version, og her er den næste nyhed praktisk: For første gang har Mikael Åkerfeldt fundet en titel på latin, som passer til begge udgaver.

At Opeth har udviklet sig musikalsk i løbet af de forgangne årtier, er tydeligt; nutidens stil ligger langt fra den brutale Metal, der var udgangspunktet for de første albums. I stedet for voldsomme guitarer og brølende vokaler søger Åkerfeldt styrke og tyngde i melodierne. Det høres i ”Hjärtat Vet Vad Handen Gör”, som er et af de numre, der brænder sig fast efter et par gennemlytninger. Det samme gør ”Minnets Yta” med sine flotte stemninger og melodier skabt af klaver og guitar.

Stilmæssigt ligger udgivelsen fint i slipstrømmen fra de seneste albums, og retrostemningen derfra fortsætter via numrenes opbygning og udstrakt brug af gammeldags orgel. Men der prøves også nye ideer, som f.eks. i ”Banemannen”, som bedst kan betegnes som Jazz med klarinet, klaver og en jazzet guitar.

Albummets anden halvdel er lidt mindre interessant end den første; her står tingene ind imellem ret stille. Men i det hele taget er ”In Cauda Venenum” en afdæmpet udgivelse, som mest vil tiltale fans af Opeth´ nyere udgivelser – uanset om man snupper den svenske eller den engelske udgave.

Tracklist (Svensk version):
1. Livets Trädgård
2. Svekets Prins
3. Hjärtat Vet Vad Handen Gör
4. De Närmast Sörjande
5. Minnets Yta
6. Charlatan
7. Ingen Sanning Är Allas
8. Banemannen
9. Kontinuerlig Drift
10. Allting Tar Slut
Samlet spilletid: 67:39


Tracklist (Engelsk version):
1. Garden Of Earthly Delights
2. Dignity
3. Heart In Hand
4. Next Of Kin
5. Lovelorn Crime
6. Charlatan
7. Universal Truth
8. The Garroter
9. Continuum
10. All Things Will Pass

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Opeth
  • Album titel: In Cauda Venenum
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Progressive, Rock
Mere i denne kategori: « Slowjoint - Jutlandian

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.