fbpx

Opera Diabolicus – Death on a Pale Horse

Opera Diabolicus – Death on a Pale Horse

Under navnet Opera Diabolicus udgav d’herrer Adrian de Crow (Bas) og David Grimoire (Guitar & Keyboard) deres debutalbum ”1614” i 2012, og nu vender de tilbage med album nummer to. Men de er ikke alene, for både Mats Levén (Ex- Candlemass) samt Snowy Shaw, Andy La Rocque og Michael Denner (alle nuværende eller tidligere medlemmer af King Diamond) giver en hånd med.
Opera Diabolicus kalder selv deres stil for Horror Metal, men det kan kun gælde for tekstuniverset - Musikalsk er der tale om en blanding af dystre Goth toner blandet med Heavy Metal og tilsat passende mængder symfoniske elementer (der alle lyder meget keyboardagtige). Det hele blandes til en fortælling om trolddom, pest og hævn, der i opbygning og stemning ikke ligger så langt fra King Diamond (surprise!), selvom Levén gør fortællingen lidt mere teateragtig.
Det er naturligvis fortællingen, der er i centrum; alligevel varieres musikken udmærket, så vi både får old school Jon Lord stemning i ”Bring Out Your Dead”, en stærk og flot melodi i ”Siren’s Call” og et godt guitarriff i ”Night Demon”. Numrene flytter ingen grænser, men samlet byder albummet på udmærket underholdning og viser, at det altid er godt at have venner, der kan træde til.

Tracklist:
1. Listen everybody
2. Bring Out Your Dead
3. Second Coming
4. Siren’s Call
5. Darkest Doom on the Brightest of Days
6. A song of Detestation
7. Little Sister
8. Night Demon
9. At Nighttime
Samlet spilletid: 59:15

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.