fbpx

Obituary - Obituary Fremhævet

Obituary - Obituary

Obituary er et af de Death Metal bands, som har været længst tid i gamet, men at det ikke er synonym med træthed og manglende power, beviste de senest i 2014, da de udsendte det glimrende ”Inked In Blood”. Jeg var derfor nysgerrig efter at tage pulsen på veteranerne på deres tiende studiealbum, som de blot kalder ”Obituary”.

At power stadig ikke er en mangelvare, høres allerede i åbningsnummeret ”Brave”, som forener et godt flow med højt tempo – det samme som gør “Sentence Day” og “Kneel Before Me” til stærke skæringer. Men Obituary klarer sig også godt i tungere og mere sejtrækkende numre som ”End It Now”, “It Lives” og “Straight to Hell”. Eller med andre ord: Obituary spiller klassisk Dødsmetal, helt som vi kender dem. Og så alligevel ikke helt, for lidt er der sket i tidens løb: John Tardys vokal er efterhånden blevet forståelig, og produktionen er klasser bedre end på de første udgivelser – nu går selv bassen tydeligt igennem.

Med stilen på plads er der kun tilbage at bedømme albummets numre; hvor det kører godt for bandet i de ovennævnte tracks, så er der andre, som er temmelig ens. Det trækker oplevelsen lidt ned, så pointhøsten ender en tand under forgængerens.

Tracklist:
1. Brave
2. Sentence Day
3. A Lesson in Vengeance
4. End It Now
5. Kneel Before Me
6. It Lives
7. Betrayed
8. Turned to Stone
9. Straight to Hell
10. Ten Thousand Ways to Die
11. No Hope
Samlet spilletid: 36:28

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.