fbpx

No Stone Left Unturned - The Experimental Playground

No Stone Left Unturned - The Experimental Playground

No Stone Left Unturned er et nyt navn på den danske musikscne, og lidt usædvanligt er der tale om et enkeltmandsprojekt. Bag navnet står Peter Wolf Frandsen, som er kendt fra bl.a. Eciton. På EP’en her leverer han bas, guitar og vokal, men får hjælp af Paolo Conte (trommer) og Konstantin Raidovski (guitar), mens Eric Castiglia står for vokalen på åbningsnummeret.
Her får han ikke lov til at markere sig fuldt ud, for den brølende vokal optræder kun i kortere passager; det meste af spilletiden er helliget instrumentalmusik, som domineres af en rolig og seriøs stemning. Den fortsætter i ”No stone left Unturned”, som trods tungere rytmer ikke rigtigt brænder igennem.
Det gør ”Seen through the eyes of a Child” til gengæld, for nummeret bygger roligt op og vokser til en intensitet, der gør det til EP’ens klare højdepunkt. Noget kunne tyde på, at Wolf synes det samme, hvis man skal dømme ud fra titlen på slutnummeret. Det indeholder nogle af de samme kendetegn som de tre foregående tracks, og fungerer som en slags opsummering.
Pigen på frontcoveret ser ud til at være kommet på en uoverkommelig opgave, men helt så galt står det ikke til for No Stone Left Unturned. Den første udgivelse herfra indeholder mange positive elementer, og selv om jeg ikke er sikker på, at det kan bære en opskalering til spilletid for et helt album, er indholdet i den foreliggende udgave absolut godkendt herfra.

Tracklist:
1) It always starts with one...
2) No stone left Unturned
3) Seen through the eyes of a child
4) I can see forever up here!
Samlet spilletid: 12:17

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.