fbpx

Nature Morte - NM1

Nature Morte - NM1

Nature Morte er et nyt band fra Paris, hvis tre medlemmer Chris Richard ( bas), Vincent Bemer (trommer) og Stevan Vasiljevic (vokal og guitar) nu udsender deres første album. Ved valg af titlen ”NM1” signalerer de både en start, og at de forventer at der skal komme mere.

De fire numre er opbygget af de samme elementer, så en nærmere beskrivelse af ”Till Love Do Us Part” er dækkende for hele albummet: Nummeret start med stille guitarer og langsomme trommer, så kommer der en iørefaldende og repeterende melodi ind over, mens der bygges op i intensitet – stille og kontrolleret. Det hele eksploderer i hamrende trommer, fræsende guitarer og en hvæsende vokal – ren Black Metal. Så skiftes der tilbage til helt stille musik, inden den og den rå vokal vender tilbage. Samlet set et stærkt nummer med mange facetter og flotte stemninger.

Selv om de øvrige numre ikke når helt samme niveau, er der masser af vekslen mellem den ondsindede vokal og de stille passager - Disse elementer fungerer som en stødpude, der tager toppen af den musikalske vildskab og er grunden til, at der er et ”Post” placeret forrest i genreangivelsen.

Selv om det ikke ville skade med mere variation i opbygningen, er ”NM1” en meget passende titel – jeg ser frem til, at der kommer flere udgivelser fra Nature Morte.

Tracklist:
1. Through The Perfection Of Your Nothing
2. Till Love Do Us Part
3. Grief
4. Black Pram
Samlet spilletid: 35:59

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.