fbpx

Mustasch - Testosterone

Mustasch - Testosterone

Med 18 år på bagen som band er svenske Mustasch sikkert mere eller mindre kendte for de fleste. Selv husker jeg dem også, især fra mine teenageår til fester, når byens metalhoveder samledes på et drengeværelse for at drikke lunkne håndbajere og headbange. Og selvom jeg aldrig har fulgt bandet for alvor, så har deres lettilgængelige rock ’n’ roll musik altid kunne skabe god stemning.

Og det er ikke anderledes med ”Testosterone”, der er bandets 8. fuldlængde album. Et album, der ifølge forsanger og guitarist Ralf Gyllenhammar er hans og bandets måde at mixe alle aspekter af, hvad det vil sige at være en mand. Det hårde og det bløde i forening. Og det lykkes egentlig også rigtig fint. Der er ingen tvivl om, at Mustasch som band altid i mine ører har haft et meget maskulint hard rock udtryk over sig. Og den stil holder de endnu, blot tilsat en del numre med et noget mere eftertænksomt udtryk. Albumåbneren ”Yara’s Song” er et fint eksempel med sin stille guitarintro, der forenes med Ralfs vokal, der afgjort ikke er blevet svagere med årene. Tværtimod sparker den stadig ligeså meget røv, som den altid har gjort! Skæring nummer to ”Breaking Up With Disaster” er et tungere, bundsolidt hard rock nummer, og uden tvivl et af albummets bedste efter min mening. Men også ”The Rider” er jeg virkelig vild med! Den western agtige feel, og det meget nøgne og ærlige udtryk i teksten er virkelig fedt! Og sjældent har jeg hørt så forfriskende en hymne som ”Down To Earth”, der oser af selvsikkerhed og rockstjernesved. Efter min mening går der måske en anelse for meget ”blød mand” i den, når bandet leger symfonisk 80’er band til den store guldmedalje på ”Dreamers.” Men okay, hatten af for at der bliver eksperimenteret med en lyd, man efter så mange år sagtens kunne sige man var fuldstændig ligeglad med at ændre på.

Med ”Testosterone” har bandets begået en ganske fin plade. Det er hverken den slags udgivelse der rører mig dybt, ryster mig i min grundvold eller får mig til at falde på halen af beundring. Men det er solid rock ’n’ roll af den bedste skuffe, om end det kører lidt for meget i den samme rille. Men, men, men….når det er sagt, så holder Mustasch nu absolut stadigvæk.

Track list:
01 Yara’s Song
02 Breaking Up With Disaster
03 The Rider
04 Down To Earth
05 The Hunter
06 Dreamers
07 Be Like A Man
08 Someone
09 Under The Radar
10 Testosterone

Samlet spilletid: 38:00

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.