fbpx

Motörhead - Aftershock Fremhævet

Motörhead - Aftershock

Der er visse ting, man ikke skal forsøge at ændre på. Man skal for eksempel ikke begynde at ændre på Disney’s Juleshow (bortset fra årets overraskelse, selvsagt). Man skal heller ikke begynde at ændre på Motörhead.

Gudskelov er der ikke nogen, der forsøger at ændre på hverken det ene eller det andet, men hvor Juleshowet får lov til at være det samme, er der alligevel enkelte farisæere, der begynder at brokke sig, ligeså snart Motörhead, eller AC/DC for den sags skyld, sender et nyt album på gaden. For der er jo ikke sket noget nyt! Det er for så vidt også rigtigt, og med det in mente burde denne anmeldelse skrive sig selv – for jeg skal vel bare se, hvad jeg skrev, sidste gang, der kom nyt fra Lemmy & Co.

Men hvorfor lave om på noget, der fungerer? Når man er så massivt et ikon i rockverdenen som Lemmy, behøver man jo ikke at udvikle sig? Hvis vi nu skal være helt ærlige, hvad forventer vi så af et Motörhead-album? Forventes der ikke tordnende-lige-ud-ad-landevejen-jeg-losser-dig-i-løgene-rockmusik? Forventes der ikke en enkelt afdæmpet bluessang? Forventes der ikke fræsende guitarlir fra Phil Campbell? Forventes der ikke buldrende dobbeltpedal fra Mikkey Dee? Og forventes der ikke en omgang smadret baslyd fra Lemmy?

Det korte svar er: Jo, for fanden! Ellers er det jo ikke en Motörhead-plade!

Er Aftershock så en Motörhead-plade?

Det korte svar på det spørgsmål er ligeledes: Ja, for fanden!

Trods et skrantende helbred skælver Lemmy på ingen måde; der lægges hårdt ud med ”Heartbreaker”, der lyder som en Motörhead-sang nu skal lyde, og sådan fortsættes der på ”Coup de Grace”. Først på tredje skæring, ”Lost woman blues”, får vi en fornemmelse af noget nyt – det er ganske vist ikke specielt nyskabende, at Motörhead spiller blues, men i modsætning til den gamle traver ”Whorehouse Blues”, er der (afdæmpet”) elektrisk guitar på, og nummeret svinger faktisk helt vildt godt. Det nærmer sig deres bedste bluesnummer!

Alt i alt lever Aftershock fuldt ud op til både ”The Wörld is Yours” og ”Motörizer”, der alle markerer, at Motörhead for alvor fik et comeback med Inferno i 2004. Ganske vist er det ikke en ny Ace of Spades eller Bastards, vi har med at gøre, men alligevel skriver denne plade sig helt klart ind blandt bandets ti bedste plader.

Trackliste:

1.    Heartbreaker
2.    Coup de Grace
3.    Lost woman blues
4.    End of time
5.    Do you believe
6.    Death Machine
7.    Dust and Glass
8.    Going to Mexico
9.    Silence when you speak to me
10.    Crying shame
11.    Queen of the damned
12.    Knife
13.    Keep your powder dry
14.    Paralyzed

Samlet spilletid: 46:57

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Motörhead
  • Album titel: Aftershock
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: UDR GmbH / Warner Music
  • Samarbejdspartner: Warner Music
  • Genre: Heavy Metal, Rock N' Roll, Speed Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.