fbpx

Møl - Jord Fremhævet

Møl - Jord

På papiret har aarhusianske Møl påtaget sig en umulig opgave: Pressematerialet til bandets debutalbum ”Jord” annoncerer en blanding af Black Metal og Shoegaze – i mit sind fremkalder det billeder af forsøg på at forene olie og vand. Alligevel (eller måske netop derfor) har beskrivelsen vakt min nysgerrighed; ekstremerne skaber ofte spændende resultater.

Spørgsmålet omkring fusionering af de to stilarter løses ret hurtigt, når man kaster sig ud i at lytte til albummet. Møl har valgt at spille deres Sorte Metal således, at de hårde parter med blastbeats osv. spilles på traditionel facon, dvs. med fuld knald på. Til gengæld er musikkens melodiske modpol erstattet af de egentlige Shoegazer elementer. Da disse er temmelig afdæmpede og ikke gør nogen fortræd, bringer de den samme balance i tingene, som man finder i traditionel Black Metal.

Hvis opskriften for Møl ”bare” er at erstatte én type melodisk musik med en anden, gør det så en forskel? Ja, absolut, for Shoegazer stilen tilfører en mere afslappet stemning, end man normalt hører i forbindelse med Sort Metal. Både i passagerne i de enkelte numre, og i det stille og instrumentale ”Lambda” bliver tingene lige en tand mere rolige en vanligt. Det giver en ny vinkel på en traditionel genre, og jeg kan sagtens forestille mig, at Møl kan tiltrække lyttere, som normalt vil melde fra overfor Black Metal.

Tracklist:
1. Storm
2. Penumbra
3. Bruma
4. Vakuum
5. Λ
6. Ligament
7. Virga
8. JORD
Samlet spilletid: 42:25

Yderligere information

Mere i denne kategori: « Crocell - Relics Heilung - Ofnir »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.