fbpx

Møl - Diorama

Møl - Diorama

Man må sige, at det er gået stødt fremad for Møl: Fra starten for næsten 10 år siden har bandet bevæget sig via et par selv-udgivne EP’er over et debutalbum på engelske Holy Roar Records til nu, hvor kvintetten fra Århus er kommet i stald hos selveste Nuclear Blast Records, der udgiver Møls andet album, ”Diorama”.
Her viser Møl igen, at de er et band med store kontraster: Musikken er decideret underspillet og tilbageholdende, og bæres frem af enkle, næsten sarte guitarmelodier, som samtidig er ganske fængende. I den helt anden ende af spektret ligger Kim Sternkopfs vokal; manden præsterer en megafed hvæsen, der nærmest sandblæser alt, den rammer, og derfor ville passe direkte ind hos ethvert Black Metal band med respekt for sig selv. Umiddelbart minder det, at sætte disse ting sammen mest af alt om at blande olie og vand; som enhver der har prøvet det ved, er det en umulig opgave. Hvordan slipper Møl så godt fra det ?
Kontrasten mellem de to grundelementer er så stor, at de gensidigt fremhæver hinanden; og da de begge fungerer fint hver for sig, bliver helheden også stærk. Og så er ”Diorama” en pænt varieret sag, for oveni de enkle guitarsekvenser er der også perioder, hvor musikken viser tænder og udfordrer vokalen. Samlet set giver det endnu et stærkt udspil fra Møl, som får tomlen op herfra.

Tracklist:
1. Fraktur
2. Photophobic
3. Serf
4. Vestige
5. Redacted
6. Itinerari
7. Tvesind
8. Diorama
Samlet spilletid: 46:01

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Møl
  • Album titel: Diorama
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Black Metal, Post Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.