fbpx

Mercury Circle - Killing Moons

Mercury Circle - Killing Moons

I 2018 startede Jaani Peuhu bandet Mercury Circle, hvor medlemmerne har forbindelse til en lang række bands i hjemlandet Finland. I 2020 udsendtes EP’en "The Dawn Of Vitriol", og nu er det blevet tid til bandets første album, ”Killing Moons”.
Her kaster Peuhu & Co. sig ud i 10 numre, hvor kernen er lettilgængelig Rock, der præges af keyboards og en ren, lidt blød vokal. I de første numre tilføres Folk-stemning, der med rytmisk messende kor skaber en lille snert af det, man hører fra f.eks. Heilung. Folk-stemningen holder ikke længe, for numrene peger hurtigt i retning af det lidt dystre, mens omkvædene er i den poppede ende af skalaen.
Flere steder arbejdes der på at opbygge stemninger, men disse ender altid uforløst, og tilløbene falder til jorden. Og det er ikke fordi der mangler tid til at gøre arbejdet færdigt, for spilletiden er generelt lang. Problemet ligger i, at Mercury Circle ikke helt ved, om numrene skal være poppede eller dystre, og i stedet ender med at blive hverken eller – der er masser af røg, men ingen ild. Den lange spilletid uden skarphed er også med til at gøre oplevelsen uinteressant, og skulle jeg samle min mening i ét ord, ville det være: kedelig. Jeg håber derfor, at både Peuhu og resten af bandet samt deres musik bliver skarpere.

Tracklist:
01. The Gates Wide Open
02. Black Mirrors
03. You Open Up The Earth
04. Killing Moons
05. Seven Archangels
06. Call On The Dark
07. Avalanche
08. An Arrow
09. Like Matches
10. Death Poem
Samlet spilletid: 65:18

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.