fbpx

Marko Hietala - Pyre Of The Black Heart

Marko Hietala - Pyre Of The Black Heart

Ideen til at lave et soloalbum har Marko Hietala gået rundt med i mange år, men forpligtelserne som bassist i Nightwish kom hele tiden i vejen for at gøre alvor af det. Da det finske verdensnavn i 2017 holdt en længere pause, fokuserede Hietala på sit eget projekt, og resultatet foreligger i form af ”Pyre Of The Black Heart”.
Målet var at skabe et album på egne præmisser, og den del kan hurtigt krydses af som opfyldt – Hietala koger ikke bare suppe på ideer til Nightwish, for selv om der er ligheder, så søger han sit eget udtryk. Og det er noget mindre bombastisk, hvilket illustreres fint i de to startnumre. Her står den på nedtonet Rock med melodien i centrum, og netop det melodiske fokus går igen hen gennem albummet.
I Nightwish bruges keyboardet ofte til at skabe store, symfoniske opsætninger, men hos Hietala spiller de en anden rolle: I ”Dead God's Son” og ”I Am The Way” bruges de mere moderne til at skabe en mørk stemning og samtidig tilføre drive. Det sidste er en god ide, for numrene sprudler ikke ligefrem af fremdrift. Og det er ikke fordi hverken produktionen eller indsatsen fejler noget; lyden er virkelig god, og især vokalen står stærkt i de enkelte numre. I ”For You” er Hietals indlevelse og nærvær stærkt medvirkende til, at nummeret er albummets højdepunkt.
“Pyre Of The Black Heart” viser Marko Hietala som andet og mere end ”bare” bassisten fra Nightwish, men det understreger også, at han i sit hovedband er en del af noget meget større, end han skaber på egen hånd.

Tracklist:
1. Stones
2. The Voice of My Father
3. Star, Sand and Shadow
4. Dead God's Son
5. For You
6. I Am The Way
7. Runner of the Railways
8. Death March for Freedom
9. I Dream
10. Truth Shall Set You Free
Samlet spilletid: 52:03

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Marko Hietala
  • Album titel: Pyre Of The Black Heart
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Melodic, Metal, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.