fbpx

Mantar - The Modern Art Of Setting Ablaze Fremhævet

Mantar - The Modern Art Of Setting Ablaze

Så er der nyt fra den nordtyske duo Mantar, som består af Hanno Klaenhardt (guitar/vokal) og Erinc Sakarya (trommer). Jeg har tidligere anmeldt et par af deres udgivelser, som var meget forskellige i kvalitet; det er derfor spændende at høre, hvor Mantar placerer sig med deres nyeste udspil.

Deres rå og alt andet end polerede stil har de to holdt fast i, så numrene er kendetegnet ved tunge rytmer og Klaenhardts råbende vokal, som ikke har meget variation i sig. Derfor er det de udmærkede riffs i ”Age Of The Absurd” og ”Seek + Forget”, der skiller sig ud fra mængden. Sidstnævnte har en del Rock i sig, ligesom tempoet er til den friske side. Det er den også i ”Teeth Of The Sea”, som mod slutningen pepper tingene op.

Den skramlede stil med elementer af Rock minder mig ind imellem om Darkthrone, men det lykkes ikke for Mantar at servere de upolerede numre med samme overbevisning som deres norske kolleger; trods flere positive tiltag ender for meget bare i ensformighed uden at komme ud over kanten. Mit indledende spørgsmål om bandets kvalitetsmæssige position med dette udspil kan derfor besvares med ”nogenlunde midt på skalaen” – albummet markerer sig positivt med udmærkede guitarriffs, men kan ikke leve op til titlens løfte om at sætte noget i brand for alvor.

1. The Knowing
2. Age Of The Absurd
3. Seek + Forget
4. Taurus
5. Midgard Serpent (Seasons Of Failure)
6. Dynasty Of Nails
7. Eternal Return
8. Obey The Obscene
9. Anti Eternia
10. The Formation Of Night
11. Teeth Of The Sea
12. The Funeral
Samlet spilletid: 47:40

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Mantar
  • Album titel: The Modern Art Of Setting Ablaze
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Sludge Metal, Blackend

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.