fbpx

Mammoth Storm - Alruna

Mammoth Storm - Alruna

Mammoth Storm er en trio bestående af Daniel Arvidsson (bas og vokal), Emil Ahlman (trommer) samt Christer Ström (guitar). De tre har spillet sammen siden 2012, og efter debutskiven ”Fornjot” fra 2015 udsender de nu deres andet album, ”Alruna”.

Her peger det musikalske kompas mod Doom, som de tre svenskere kombinerer med en smule Stoner Rock til en cocktail af tyngde og old school stemning. Den bygger helt naturligt på tunge riffs, som guitar og bas i fællesskab bygger op. Effekten af disse afhænger af tempoet, som Mammoth Storm generelt holder lavt; det giver musikken maksimal tyngde.

Elementerne af Stoner Rock optræder primært i form af en gammeldags, forvrænget guitarlyd og det faktum, at bandet tager sig rigtig god tid til at komme omkring deres musik.
Her scores der især point på de ret lækre guitarmelodier, som Ström lægger ind med jævne mellemrum. Det samme gælder Arvidssons let brølende vokal, som giver kant, men ikke varieres ret meget.

Den manglende variation er i det hele taget en udfordring for albummet, for alle numre spilles i nogenlunde det samme tempo og i samme stil. Og da de i gennemsnit ligger med en spilletid på den anden side af otte minutter, bliver tiden lang i mere end én forstand, og oplevelsen kommer ikke over det middelgode.

Tracklist:
1. Giants
2. Alruna
3. Shores of the Dead
4. Raven Void
5. Atra Mors
Samlet spilletid: 41:59

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.