fbpx

Light Of The Morning Star - Charnel Noir

Light Of The Morning Star - Charnel Noir

Efter at have udgivet deres første album ”Nocta” på Iron Bonehead Productions, er bandet fra London, UK skiftet til Debemur Morti Productions, som står bag udgivelse af det nye album, ”Charnel Noir”.
På mange måder følger indholdet de gængse opskrifter for Goth Metal: Numrene præsenterer sig i en mørk stemning, hvor man hellere vil slå blikket ned end at kigge lytteren i øjnene, og både musik og vokaler søger det nedtonede og tilbagetrukne – man vil helst ikke gøre for meget opmærksom på sig selv. Denne holdning har to lidt uheldige bivirkninger: Den første er, at man nemt kommer til at overhøre det store arbejde, der er lagt i produktionen; her er der mange ret lækre detaljer, som ikke kommer til deres ret, hvis ikke man lytter godt efter. Den anden er, at Light Of The Morning Star på ingen måde behøver at bøje nakken, for "Charnel Noir” er en udmærket Goth-udgivelse. Selvom der ikke ændre ret meget på de traditionelle opskrifter, hænger tingene godt sammen, og især de ret fængende omkvæd i numre som ”Our Night Hours” og ”There Are Many Shadows” fungerer godt. Mod albummets afslutning skrues der op for tempoet og ned for mørket i et par numre, men hver gang vendes der tilbage til det mørke udtryk – det er også der, Light Of The Morning Star befinder sig bedst.

Tracklist:
1. Charnel Noir
2. Our Night Hours
3. Ghost Moon
4. Hymn in Hemlock
5. Lid of a Casket
6. There Are Many Shadows
7. The Endless Procession of the Guillotine
8. Spectres
9. Fangs in the Tree of Life
Samlet spilletid: 39:02

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.