fbpx

Korzus - Legion

Korzus - Legion

Korzus fra Brasilien er et totalt ukendt fænomen for mit vedkommende, men de har åbenbart været aktive siden 1983!! ”Legion”, som de netop har udgivet, er bandets 6. Studio album, og det har bestemt været et fornøjeligt bekendtskab.

Thrash fra Brasilien! – Straks tænker man Sepultura, og de har da også været inspirationskilde ligesom Slayer har, men det er bestemt ikke plagiater vi snakker om her. Der bliver eksekveret tighte og aggressive riffs fra et aldeles veloplagt og velspillende band. Fede hooks og grooves præger store dele af pladen, hvor numre som "Six Seconds" og "Vampiro" virkelig sætter gang i nakkemusklerne, og sidstnævnte….Jamen, det er jo nærmest Fear Factory når de er bedst, og overordnet set er niveauet højt hele skiven igennem. Der brillieres ligeledes med ganske glimrende leads rundt omkring på skiven, som rent faktisk er bedre end f.eks Slayers – ihvertfald rent teknisk! Marcello Pompeu’s vokal er måske en anelse ensformig at lytte til, men det skal ikke tage noget af glæden.

Når det så er sagt, mangler de lige den helt nøjagtige dosis af originalitet og nytænkning før de for alvor scorer topkarakter, hvorfor det bliver en anelse stagnerende at lytte til, men de kan med rette være dette udspil bekendt, da det er et godt stykke over metervaren, og er man til thrash med fuld knald på, som samtidig er meget velspillet, så går man ikke galt i byen her.

Tracklist:
01. Lifeline
02. Lamb
03. Six Seconds
04. Broken
05. Vampiro
06. Die Alone
07. Apparatus Belli
08. Time Has Come
09. Purgatory
10. Self Hate
11. Bleeding Pride
12. Devil’s Head
13. Legion
Samlet spilletid: 49:21

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Korzus
  • Album titel: Legion
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: AFM Records
  • Samarbejdspartner: AFM Records
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.