fbpx

Korea - Abiogenesis

Korea - Abiogenesis

Trods det asiatiske navn er bandet her fra Sverige, nærmere bestemt Stockholm. Efter at have udsendt de to albums ”For The Present Purpose” (2008) og ”The Delirium Suite” (2010), opstod indre spændinger, og bandet gik i hi. Tre år senere kom guitaristen Johan Stigsson ind i billedet, hvilket satte gang i målrettet sangskrivning. Resultatet heraf foreligger nu i for af albummet ”Abiogenesis”.

Indholdet kan bedst betegnes som Progressiv Rock, for selv om numrene langt fra er en opvisning i sublim instrumenthåndtering og rytmiske ekstremiteter, har de alligevel en seriøsitet, der retfærdiggør betegnelsen. Især på albummets første tredjedel gør dette sig gældende: Åbningsnummeret byder på flotte vokaler, men ikke så meget dynamik. Det kommer i track 2, ”Fanatic”, som er virkelig stærkt. Intensiteten fastholdes i de følgende numre, men efterhånden som albummet skrider frem, begynder numrene at miste noget af deres spænding. Resultatet er mere poppet og peger mere i retning af Art Pop, især helt til slut. Det betyder ikke, at Korea slækker på det seriøse, for her holdes fanen højt hele vejen. Men der kommer hurtigt til at mangle den intensitet, som de første numre indeholdt. Derfor falder oplevelsen støt i kvalitet, men ender alligevel over middel pga. et højt udgangsniveau.

Tracklist:
1. Compass
2.Fanatic
3.Exodus
4.Thought Pattern
5.Abyss
6.Corner of my own
7.Do you want my lawnmower
8.Downfall
9.New Horizon
10.Stand Down
11.Orbiting the Void
12.Terminal Velocity
13.Polarity
Samlet spilletid: 56:32

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Korea
  • Album titel: Abiogenesis
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Vicisolum Productions
  • Samarbejdspartner: Vicisolum Productions
  • Genre: Progressive, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.