fbpx

King Woman - Celestial Blues

King Woman - Celestial Blues

Bag navnet King Woman står den iranske sangerinde Kristina Esfandiari, som startede projektet alene i 2009, men senere udvidede til en trio med tilgang af guitaristen Peter
Arensdorf og trommeslager Joseph Raygoza. Bandet har tidligere udsendt en EP og et album, hvilket gør ”Celestial Blues” til deres andet fuldlængde udspil.
Stilmæssigt befinder King Woman sig i afdelingen for Rock, som spænder fra det helt stille til det halvtunge; tyngden optræder kun i moderate mængder, men den generelle stemning er lidt dyster, så genrebetegnelsen får lige et ”Dark” tilføjet.
De fleste numre følger en opskrift, hvor der startes helt stille, for så at koble flere instrumenter på, og samtidig skrue op for intensiteten. Det fungerer bedst i de numre, hvor Esfandiari holder lidt igen og kun antydningsvist skriger. I f.eks. ”Boghz” og “Entwined” bliver det for meget, så ideen ender med at give bagslag. Albummets bedste track er ”Golgotha”, som er opbygget som beskrevet, men hvor de enkelte elementer lige fungerer en tand bedre end eller, og melodien er ekstra stærk.
Problemet med at recycle en opskrift så ofte er, at ideen hurtigt bliver slidt, og det sker også her. Samtidig er produktionen, hvor vokalen ligger underligt tilbagetrukket, lidt uinteressant i længden. Samlet gør det, at albummet ikke kommer meget over et ”Okay” herfra.

Tracklist:
1 Celestial Blues
2 Morning Star
3 Boghz
4 Golgotha
5 Coil
6 Entwined
7 Psychic Wound
8 Ruse
9 Paradise Lost
Samlet spilletid: 40:59

Yderligere information

  • Band/Kunstner: King Woman
  • Album titel: Celestial Blues
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Relapse Records
  • Samarbejdspartner: Petting Zoo Propaganda
  • Genre: Rock, Dark

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.