fbpx

Killer Be Killed - Reluctant Hero

Killer Be Killed - Reluctant Hero

Da Killer Be Killeds selvbetitlede debut udkom i 2014, var mange fans bange for, at det ville blive ved det ene udspil – navne som Max Cavalera, Greg Puciato og Troy Sanders har så mange jern i ilden, at det ville blive svært at finde tid til bandet. Men ud af det blå er de nu tilbage med album nummer to.
Albummet starter stærkt, for ”Deconstructing Self-Destruction” viser potentialet i denne konstellation: Nummeret har et stærkt drive, godt med groove og en stærk vokal, alt sammen pakket ind i en flot produktion. Stilen fortsætter i de følgende numre, men efter et stykke tid begynder numrene at tabe niveau. Fremførelse og produktion er stadig i top, men materialet kan ikke helt følge trop. Og det selv om bandet forsøger sig med energisk Metalcore i ”Filthy Vagabond” og decideret Grindcore i ”Animus”.
Man kan på ingen måde sige, at det her er dårligt, slet ikke – men jeg bliver bare alt for sjældent trukket med af numrene; og når det endelig sker, er det kun i kort tid ad gangen. Jeg bliver sikkert upopulær hos musikernes mange fans, men so be it; jeg havde forventet mere, og er lidt skuffet over ”Reluctant Hero”.

Tracklist:
1. Deconstructing Self-Destruction
2. Dream Gone Bad
3. Left Of Center
4. Inner Calm From Outer Storms
5. Filthy Vagabond
6. From A Crowded Wound
7. The Great Purge
8. Comfort From Nothing
9. Animus
10. Dead Limbs
11. Reluctant Hero
Samlet spilletid: 47:36

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.