fbpx

Izengard - Angel Heart

Izengard - Angel Heart

Bandet Izengard kommer fra England, og albummet ”Angel Heart” er deres første udgivelse. Bandet er vokset ud af et samarbejde mellem sangeren Ian Ainsworth og guitaristen Den Tietze, som siden er vokset til et fem mand stærkt band. Albummet er produceret og mikset af Paul Hume i Summerbank Studio.
På deres debut holder Izengard sig til Hard Rock af ret klassisk art; pladeselskabet kalder stilen for ”symfonisk”, men det er en overdrivelse – godt nok er der rigtig meget keyboard i numrene, men de har slet ikke en struktur, der retfærdiggør den beskrivelse. I stedet er numrene traditionelt opbygget med guitarriffs og mere melodiske passager. Når tempoet er til den friske side, og når Tietze finder træder i karakter, fungerer det ganske fornuftigt for englænderne – det gør første og sidste track til albummets mere spændende.
Spænding er der til gengæld ikke så meget af i den mellemliggende numre, for flere af dem starter som egentlige ballader, inden de tiltager i hårdhed – hårdhed indenfor genrens rammer, selvfølgelig. Desværre vokser ingen af dem til et niveau, hvor det bliver interessant eller bare personligt, for alt er hørt bedre før. Indsatsen er ok, selv om Ainsworth mangler det sidste power i stemmen, men helheden lider stærkt under middelmådig sangskrivning, som betjener sig lige rigeligt på hylden med klichéer. Alt i alt er ”Angel Heart” en udgivelse som verden sagtens kan undvære, og som ingen vil huske om en måned.

Tracklist:
1. Demon Of The Night
2. Heaven's Bleeding
3. Loki
4. Dances With Dragons
5. Love Never Dies
6. She Comes Alive
7. Love Me
8. The Passage
9. Angel Heart
Samlet spilletid: 44:09

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.