fbpx

Ivory Tower - Stronger

Ivory Tower - Stronger

Indtil denne anmeldelse var Ivory Tower et ubeskrevet blad i min bog, men ”Stronger” er faktisk nordtyskernes femte album siden begyndelsen i midten af 1990’erne. Siden forgængeren ”IV” er der gået otte år, hvilket bl.a. skyldes, at bandet har skiftet ud på hele tre ud af fem pladser.

Ivory Tower spiller Progressiv Metal, og som for langt de fleste aktører på dén scene, er det tydeligt at høre, at de har lyttet til Dream Theater. Det høres både i de anvendte elementer og numrenes opbygning, men tyskerne ender ikke som kritikløse følgere. Indholdsmæssigt lægger de nemlig mere vægt på musikkens melodiske sider end på instrumentale eksperimenter. Det gør det automatisk nemmere for lytteren at blive dus med musikken, ikke mindst fordi de fleste af dem er udstyret med ret så fængende omkvæd. Her markerer sangeren Dirk Meyer sig positivt med en både interessant og varieret indsats. Det melodiske fokus giver numrene en mindre hård kant.

Omvendt betyder vægtningen, at der ikke er så meget imponatoreffekt over musikken – ikke fordi Ivory Tower spiller dårligt, for det gør de bestemt ikke – men de bevæger sig ikke ud i områder, der ikke er udforsket af andre. At indsatsen alligevel er 4 stjerner værd skyldes, at sangskrivningen generelt er stærk, og at jeg føler mig godt underholdt i selskab med bandet fra Kiel.

Tracklist:
1. The Offer
2. Loser
3. End Transmission
4. Money
5. In Me
6. Slave
7. Strong
8. Flight of the Dragon
9. Life Will Fade
10. Passing
11. The Wolves You've Let In
12. One Day
Samlet spilletid: 76:10

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.