fbpx

Iotunn - Access All Worlds

Iotunn - Access All Worlds

Historien om Iotunn går mere end 10 år tilbage, og efter mange eksperimenter og justeringer var man klar med en EP i 2016. Efter denne kom et nyt line up, før man havde den besætning, som nu er klar med bandets debutalbum.
Den væsentligste ændring var tilgang af sangeren Jón Aldará, der som frontmand i Hamferð og Barren Earth allerede har markeret sig som en af metalverdenens allerbedste sangere. Og den position understreger han på “Access All Worlds” med en vokal, der uanstrengt spænder fra growl til ren sang med stor styrke; altid spændende, altid engagerende uanset hvor i spektret, han befinder sig – wow!

Selv den stærkeste vokal er ikke meget værd, hvis ikke den musikalske side følger med – men det gør den hos Iotunn. De 7 numre kombinerer de stærke melodier og det store udtryk fra Power Metal med den progressive Metals forskelligartede input og lange spilletid. Det giver plads til alt fra stille passager med stemning i fokus til buldrende Metal, hvor der hamres igennem. Her fungerer guitarerne som bindeled via lækre guitarmelodier, der matcher variationen i den omgivende musik. Samtidig understøtter musik og vokal hinanden virkelig flot; i ”Voyage of the Garganey I” er det som at blive badet i sol, der gennembryder skyerne, når omkvædet sætter ind – ren gåsehud!
”Access All Worlds” er et meget ambitiøst album, hvor Iotunn scorer point på langt de fleste ideer - Det er en imponerende debut, som fortjener at give bandet netop det: Access. All. Worlds.

Tracklist:
1. Voyage of the Garganey I
2. Access All Worlds
3. Laihem's Golden Pits
4. Waves Below
5. The Tower of Cosmic Nihility
6. The Weaver System
7. Safe Across the Endless Night
Samlet spilletid: 61:41

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Iotunn
  • Album titel: Access All Worlds
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Pladeselskab: Metal Blade Records
  • Samarbejdspartner: Metal Blade Records
  • Genre: Metal, Power Metal, Progressive
Mere i denne kategori: « InHuman - Inhuman Emptiness - Vide »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.