fbpx

Infestus - Thrypsis

Infestus - Thrypsis

Så er der nyt fra enmandsbandet Infestus, hvor det igen er den tyske multiinstrumentalist Andras, som står for alle instrumenter og vokaler. Efter udgivelse af albummet ”The Reflecting Void” i 2014 brugte han 2 år på at skrive nyt materiale, mens indspilningerne af ”Thrypsis” foregik ad flere omgange hen over 2017 og starten af 2018.

Som de fleste andre musikere har også Andras udviklet sig igennem karrieren, en udvikling som høres tydeligt, når man sammenligner de seneste udspil fra Infestus. Stilen er stadig Black Metal, så selvfølgelig eksploderer det hele ind imellem – som i ”Thron aus Trümmern”, hvor guitarerne smyger sig om de hamrende trommer og den brølende vokal. Stilen eksekveres med power, men ikke ekstremt; derfor fungerer det glimrende med de helt stille passager, der flere gange tager musikken HELT ned i tempo, for så at bygge op igen.

I det hele taget er Infestus ikke bange for at bringe andre genrer i spil, så der både opstår en større bredde og større dynamik i musikken. Et godt eksempel herpå høres i ”Pulse of Annihilation”, som både indeholder vekslen mellem lineære og hakkende rytmer, og samspil mellem soloklaver og energisk Metal.

Albummet udstråler ro og overskud, og det markerer et foreløbigt højdepunkt i mine møder med Infestus. Projektet har gennemgået en meget positiv udvikling, som jeg håber fortsætter fremadrettet.

Tracklist:
01: Of Unshallowed Soil
02: Thron aus Trümmern
03: Seed of Agony
04: Nights
05: Psychonecrosis
06: Pulse of Annihilation
07: Separatist
Samlet spilletid: 49:07

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Infestus
  • Album titel: Thrypsis
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Debemur Morti Productions
  • Samarbejdspartner: Debemur Morti Productions
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.