fbpx

Infernal Tenebra - As Nations Fall

Infernal Tenebra - As Nations Fall

Da Infernal Tenebra startede i 1999, var det med Black Metal på programmet, men i løbet af deres karriere har bandet fra Kroatien efterhånden fundet sig til rette i den melodiske afdeling af Dødsmetallen. Hvor langt de er kommet i den proces, kan man blive opdateret på ved at lytte til deres fjerde album, "As Nations Fall”.

De er kommet pænt langt, må jeg sige, for der er ikke mange sorte toner tilbage i bandets repertoire. I stedet er der masser af melodiske guitarer, som sætter deres præg på samtlige numre. Man kunne frygte, at det ville betyde mangel på power, men ikke i dette tilfælde. Musikken er nemlig solidt forankret I Dødsmetallen, så den har godt med slagkraft; især rytmesektionen skaber et virkelig godt fundament for begivenhederne. Samtidig har guitaristen Darko Etinger en vokal, som er både brølende og markant, men den har ikke så mange forskellige udtryk at byde på. Her kommer de melodiske elementer ham til hjælp, for de er i høj grad med til at skabe et nuanceret billede igennem de 9 numre. Samtidig holdes der et ensartet niveau, så det ikke giver mening at fremhæve nogle tracks frem for andre. Det gør ”As Nations Fall” til et udmærket album, og selv om de ikke bringer så meget nyt i spil, kører det fint for Infernal Tenebra – ikke prangende, men bundsolidt.

Tracklist:
1. The Seventh Seal
2. Catharsis
3. Suspension Of Disbelief
4. As Nations Fall
5. Cross The Line
6. Legally Insane
7. The End Justifies The Means
8. The Serpents Crawl
9. Black Sun
Samlet spilletid: 42:08

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.