fbpx

In Malice's Wake - Eternal Nightfall

In Malice's Wake - Eternal Nightfall

”Eternal Nightfall” er titlen på australske In Malice’s Wake første album fra 2008, som netop er blevet genudgivet på punishment 18 Records. Det, at det er en genudgivelse, gør selvfølgelig, at pladen måske ikke er særlig aktuel, men det gør nu ikke så meget, når det er af den gode kvalitet som i dette tilfælde.

In Malice’s Wake spiller ganske velspillet og ok originalt  thrash metal med nogle ret fede og melodiøse riff’s, akustiske passager samt nogle gode og kompetente soloer. Shaun Farrugia’s vokal passer fint til musikken og han minder mest af alt om Chuck Billy fra Testament, når denne ellers growler igennem for alvor, men han forstår ikke at variere den lige så godt som den gode Chuck, hvorfor den bliver lidt ensformig at lytte til. Musikken bliver desværre også en anelse stagnerende på den lange bane, hvilket er synd, da bandet besidder et stort potentiale, hvilket et nummer som ”Eternal Nightfall” er et rigtigt godt eksempel på. ”Blackened Skies” EP’en fra 2005 følger med som bonus på dette album, hvilket er en meget cool feature, men desværre indeholder den ikke meget spændende udover tre af de samme tracks  fra dette album i en anden og dårligere udgave, samt nummeret ”Blackened Skies”.

Som sagt tidligere har bandet et stort potentiale, og det skal blive spændende at høre mere fra dem, for fundamentet er bestemt i orden og klar til at blive bygget videre på, men der skal lidt mere opfindsomhed og variation til at bryde isen for alvor. Jeg venter spændt på deres næste udgivelse, ”Light Upon the Wicked”, som skulle komme senere i år.

Tracklist:
1. Intro
2. Pay the Price
3. Eternal Nightfall
4. Bitter Demise
5. To Run With the Darkness...
6. Man-Made Death
7. The Path Less Travelled
8. As Dusk Covers Day...
9. Weakness in Numbers
10. Where Silence Hides (Instrumental)
11. Mental Disarray
12. To Run With the Darkness… (Blackened Skies EP)
13. Blackened Skies (Blackened Skies EP)
14. As Dusk Covers Day… (Blackened Skies EP)
15. Weakness in Numbers (Blackened Skies EP)
Samlet spilletid: 67:48

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.