fbpx

Hyades - The Wolves Are Getting Hungry

Hyades - The Wolves Are Getting Hungry

Fire albums og stadig ingen ballader! ”The Wolves Are Getting Hungry” er resultatet af næsten tyve års blod, sved og tårer, og ikke mindst, at have det sjovt. En perfekt blanding af Europæisk og Amerikansk old-school thrash…Dette er hvad pressematerialet har at sige, og det er vist ikke helt ved siden af.

Som sagt er der godt  gang i den med old-school thrash; hurtige trommer, mosh guitar riffing og en vokal der er en krydsning mellem hardcore og thrash vokal, som umiddelbart er bandets svage punkt, da den nemt kunne være mere varieret. Riff’sne er ganske fede, selvom jeg samtidig må nævne, at de flere steder lige så godt kunne være skrevet af Gary Holt (hvem sagde Exodus). ”The Apostles of War”, ”Heavier Than Shit (Hys IV)” samt ”The Wolves Are Getting Hungry”er gode eksempler på dette, og samtidig er de nogle af pladens højdepunkter. Når det så er sagt, bliver numrene aldrig på højde med Exodus’ klasse da der mangler den samme nerve og noget opfindsomhed, samtidig med at vokalen som sagt trækker ned. At de også føler sig inspireret at Tankard er ”Eight Beers After” et lysende eksempel på, da det er noget simplere bygget op, og i min optik sagtens kunne være foruden. 

Konklusionen må være, at Hyades bestemt er et udmærket band som sagtens kan begå sig på scenen, men at skille sig ud for alvor tror jeg aldrig de kommer til...så burde det være sket nu, efter knap tyve år på scenen. ”The Wolves Are Getting Hungry” er et udmærket album, hverken mere eller mindre.

Tracklist:
1. The Economist
2. Ignorance is no Excuse
3. The Decay of Humankind
4. The Apostles of War
5. The Great Lie
6. Heavier Than Shit (Hyz IV)
7. Sing This Rhyme
8. Eight Beers After
9. The Wolves Are Getting Hungry
10. Hyades (2015 Version)
Samlet spilletid: 47:39

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Hyades
  • Album titel: The Wolves Are Getting Hungry
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Punishment18 Records
  • Samarbejdspartner: Punishment18 Records
  • Genre: Thrash Metal, Old School

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.