fbpx

Hiraki – Stumbling Through The Walls

Hiraki – Stumbling Through The Walls

Hiraki er et nyt navn i min bog, men det søger jeg at rette op på ved at anmelde deres andet album, ”Stumbling Through The Walls”. Bandet selv har produceret, mens Klaus Q Hedegaard Nielsen og Emil Thomsen har hhv. mikset og mastered.
Det første, jeg lægger mærke til, er den voldsomt skrigende vokal, som bestemt ikke er min livret. Godt nok er den naturligt rå og voldsom, og tiltvinger sig på den måde lytterens opmærksomhed, men det sker helt uden finesse. Det minder mig om, når amatørkokke skal lave en stærk chili con carne: Der kommer nemt for meget chili i gryden, så retten godt nok bliver stærk, men samtidig overskrider grænsen til det spiselige. Derfor har jeg brugt ekstra tid på at trænge dybere ind i de tre medlemmers musikalske verden.
Her finder man en blanding af synths, trommer og guitar, der både understreger det aggressive, men også har korte passager mere rolige stemninger. Jeg har set forskellige betegnelser for bandets stil, men synes, Noise Rock at mest rammende – ikke kun pga. vokalen, men også fordi flere numre er lidt kaotiske. Men der er et par numre, hvor tingene balancerer udmærket: Først ”Proto Skin”, hvor samspillet mellem guitar og vokal er godt, og så ”New Standards”, som er albummets ubestridte højdepunkt. Rikke Finks halvt talte gæstevokal passer rigtig godt til nummerets stemning, så selv den skrigende vokal bliver tålelig. Desværre står disse eksempler alene, og omgives af tracks uden det samme overblik. Derfor bliver jeg ret hurtigt træt af at lytte til albummet, som i alt for høj grad satser på opmærksomhed her og nu på bekostning af langtidsholdbarhed.

Tracklist:
1.Common Fear
2.Wonderhunt
3.Proto Skin
4.New Standards
5.Blossom Cuts
6.Mirror Stalker
7.Peach Lung
8.The Alarmist
Samlet spilletid: 34:09

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.