fbpx

Hexvessel - When We Are Death

Hexvessel - When We Are Death

Efter at have spilllet i en lang række bands som Dødheimsgård og Code, slog englænderen Mat McNerney sig i 2009 ned i Finland, hvor han startede Hexvessel sammen med lokale musikere. Målet var at spille psykedelisk Rock, og det første album så dagens lys i 2011. Nu, fem år senere, er bandet så ude med fuldlængde nummer tre.

Det skal man ikke have lyttet meget til, for at kunne fastslå to ting: For det første at det ikke er tomme ord, når pladeselskabet påstår, at McNerney har fundet sin rette hylde med Hexvessel – Den overbevisende retrostemning der er på albummet kan man kun skabe, hvis man har hjertet med.

Det andet man hurtigt mærker er, at bandets mastermind befinder sig bedst i de numre, hvor det er de stemningsmæssige elementer, der er fremtrædende. Det betyder ikke at friskere skæringer som ”When I’m Dead” og ”Transparent Eyeball” rammer ved siden af; de distancerer sig bare ikke klart fra de mange andre fortolkere af genren.

Anderledes forholder det sig med ”Cosmic Truth”, ”Mirror Boy” og ”Green Gold”, der alle er til den stille side, men alligevel har styrken og intensiteten til at krybe ind under huden. Det gør det til en speciel oplevelse at lytte til netop disse numre, som er albummets bedste.

Som nævnt er de resterende ikke helt så markante, og det trækker min bedømmelse ned; alligevel vil Rockfans med hang til det gamle og let syrede med garanti synes om ”When We Are Death”.

Tracklist:
1. Transparent Eyeball
2. Earth Over Us
3. Cosmic Truth
4. When I’m Dead
5. Mirror Boy
6. Drugged Up On The Universe
7. Teeth Of The Mountain
8. Green Gold
9. Mushroom Spirit Doors
10. Hunter’s Prayer
Samlet spilletid: 43:33

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Hexvessel
  • Album titel: When We Are Death
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Century Media Records
  • Samarbejdspartner: Century Media Records
  • Genre: Stoner Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.