fbpx

Helfró - Helfró

Helfró - Helfró

Et band med to medlemmer, som deler opgaverne imellem sig, et album med håbløshed og tomhed som tema – Yes, der er ny Black Metal i anmelderstakken – Denne gang fra islandske Helfró, hvis medlemmer Ragnar og Simon har valgt at opkalde deres debutalbum efter bandet.
Black Metal er oftest synonym for fræsende guitarer, blastende trommer og skærende vokaler – Alt sammen leveret i højt til meget højt tempo. Alle disse elementer genfindes hos Helfró, men at kalde deres debut for gammel vin på nye flasker ville være overfladisk, halvhjertet og meget uretfærdigt. Det kan godt være, at håbløshed er et tema på albummet, men det gælder hverken for bandets sangskrivning eller fremførelse!
At alle elementer sidder i skabet er nærmest en selvfølge, så der hvor islændingene virkelig scorer point, er i den bredde, de viser i deres numre: ”Ávöxtur af rotnu tré” er klassisk Sort Metal med power og indbygget snert af melodi, ”Þrátt fyrir brennandi vilja” er tungere og mere dyster, mens der i ”Katrín” er passager med inspiration fra bandets hjemlige Folkemusik. Selv om numrene er meget forskellige, hører de klart hjemme i Black Metal genren, og markerer blot tre forskellige tilgange til opgaven. Også indenfor de enkelte tracks skifter udtrykket, og helheden gør Helfró til et meget spændende bekendtskab, som man skal holde øje med fremover; for alle med bare lidt hang til Black Metal er der dømt lyttepligt!

Tracklist:
1. Afeitrun
2. Ávöxtur af rotnu tré
3. Eldhjarta
4. Þrátt fyrir brennandi vilja
5. Þegn hinna stundlegu harma
6. Hin forboðna alsæla
7. Katrín
8. Musteri agans
Samlet spilletid: 36:36

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Helfró
  • Album titel: Helfró
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Season of Mist
  • Samarbejdspartner: Season of Mist
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.