fbpx

Grand Magus - Wolf God

Grand Magus - Wolf God

Albummet her er et godt eksempel på, at man ikke skal skue hunden (heller ikke ulven!) på hårene; ved den første gennemlytning var jeg lidt skuffet og frygtede, at Grand Magus havde mistet det sikre greb om deres nordisk inspirerede Metal, som har kendetegnet mine tidligere livtag med bandet. Efterfølgende har mange gennemlytninger vist, at jeg tog fejl; svenskerne har aldrig været bedre end på ”Wolf God”!

Som vanligt dækkes bandets stil ikke af en enkelt genrebetegnelse; jeg kunne også have skrevet Viking Metal eller Power Metal, for tekstuniverset tager igen afsæt i den nordiske mytologi og dennes heltedyrkelse. Til gengæld fremfører Janne Christoffersson dem helt uden powerhvin; i stedet synger han rent, men med maskulint overskud, så helheden bliver troværdig.

Samtidig viser Grand Magus igen, at de har virkelig godt styr på at kombinere stærke riffs, flotte melodier og fængende omkvæd, hvilket illustreres ekstra godt i ”Brother of the Storm”, ”Dawn of Fire” og ”Spear Thrower”. Jeg skriver bevidst ekstra, for elementerne findes også i de resterende numre. Generelt er det positivt, at disse har en passende snert af højtidelighed, som understreger det heltemæssige, men at det ikke overdrives, som det ofte sker i Power Metal.

Så selv om der er et halvt års tid til, glæder jeg mig til at se og høre Grand Magus på årets udgave af Aalborg Metal Festival; med ”Wolf God” i bagagen kan det kun blive en positiv oplevelse.

Tracklist:
1. Gold and Glory
2. Wolf God
3. A Hall Clad in Gold
4. Brother of the Storm
5. Dawn of Fire
6. Spear Thrower
7. To Live and Die in Solitude
8. Glory to the Brave
9. He Sent Them All to Hel
10. Untamed
Samlet spilletid: 38:47

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.