fbpx

Genocide Pact - Genocide Pact

Genocide Pact - Genocide Pact

Genocide Pact er et 4 mand stærkt band fra Washington, D.C. hvor de startede i 2013. To år senere udkom debutalbummet ”Forged Through Domination”, som fik følgeskab af ”Order of Torment” i 2018. Til deres tredje album vendte amerikanerne tilbage til basics og opkaldt det efter bandet selv.
Ifølge pressematerialet er ”Genocide Pact” et af de grimmeste og mest uforsonlige albums i 2021. Det første er jeg ikke enig i; bare fordi musik ikke satser på brugen af melodiske elementer, er den ikke automatisk grim. Men uforsonligt, det er albummet forstået på den måde, at bandet ikke skeler til mainstream og folkekrav, når de skriver deres musik. I stedet kaster de sig ud i en omgang Dødsmetal, der benhårdt satser på brugen af tunge, seje guitarer, og holder indholdet af melodi på et minimum. Det er også råt og upoleret, og det minder mig om noget, der er groft tilhugget med en økse i modsætning til at være skåret ud med en vinkelsliber. Og det er ikke fordi Genocide Pact går til yderligheder, hverken når det gælder tyngde eller tempo, de kører bare deres eget løb. Samtidig er produktionen meget garagepræget, uden at det gør noget. Tværtimod passer det fint til helheden, som er dejligt ærlig og uden bullshit.

Tracklist:
1. Led to Extinction
2. Perverse Dominion
3. Fossilized Future
4. Mutilated Vision
5. Deprive / Degrade
6. Purged Flesh
7. Barbaric Regression
8. Industrial Obedience
Samlet spilletid: 32:54

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Genocide Pact
  • Album titel: Genocide Pact
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Relapse Records
  • Samarbejdspartner: Petting Zoo Propaganda
  • Genre: Death Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.