fbpx

Gaia/Slow Joint - Split

Gaia/Slow Joint - Split

Her er en udgivelse fra to bands, som geografisk ligger i hver sin ende af landet; Gaia har base i Valby, mens Slow Joint hører til i der sønderjyske. Det, der binder dem sammen, er, at begge bands laver musik i den tunge ende af spektret.
Sønderjyderne lægger for med tre numre, som fra starten sætter en tyk streg under, at Slow Joint lægger vægt på tyngde med stort T. Åbningsnummeret ”Beverage Joe” kan næsten ikke komme i gang for bare tunge anslag, og da vokalen er trukket så langt tilbage, at den næsten ikke er hørbar, forstærkes effekten.

Det efterfølgende ”Low and Slow” lever meget godt op til titlen, for selv om der er fin tyngde og lavt tempo, er musikken ikke så ekstrem som i startnummeret. Tværtimod kommer vokalen mere til sin ret, så nummeret fremstår mere helstøbt. Den fornemmelse holder til omkring midten, så vender den store tyngde tilbage for fuld tryk. Den fortsætter i ”Politicks”, hvor vokalen er rykket frem i forreste række, og antager en halvt råbende karakter; noget mere aggressivt, må man sige.

De to sidste numre står Gaia for, og de har en noget anden lyd end Slow Joint: Den er noget mere nuanceret, mens musikken er mere stoner præget og knap så ekstrem. I ”Wound Gratuity” bliver musikken omsat med fint drive, mens det afsluttende “There's Nothing Left” mere markerer sig ved tyngde alene.

Netop det store fokus på tyngde er split udgivelsens akilleshæl; man må sige, at det er gennemført, men det bliver hurtigt for ensformigt for mig – lidt mere bredde havde gavnet begge bands.

Tracklist:
1.Beverage Joe
2.Low and Slow
3.Politicks
4.Wound Gratuity
5.There's Nothing Left
Samlet spilletid: 41:50

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.