fbpx

Fusion Bomb - Concrete Jungle

Fusion Bomb - Concrete Jungle

Med en befolkning der kun lige har rundet den halve million, er Luxembourg et af Europas mindste lande; derfor er det ikke mange udspil derfra, jeg har fået til anmeldelse. Men de er der, hvilket debutskiven fra Fusion Bomb beviser. Indspilningerne har bandet selv stået for, mens udgivelsen sker gennem det tyske pladeselskab Iron Shield Records.

Det medfølgende pressemateriale lover en topmoderne udgave af klassisk Thrash Metal, og det er ikke helt ved siden af. Musikken har genrens markante guitarriffs, og tempoet er gennemgående højt – energi er således ikke en mangelvare, og de klassiske dyder har de fire musikere styr på. Det hele bliver spillet usædvanlig stramt, så alle elementer fremstår knivskarpe, hvilket giver numrene et moderne touch; Fusion Bomb forener på den måde gammelt og nyt.

Desværre bliver det en tand for meget, for den moderne stramhed køres derud hvor tingene næsten bliver kliniske og upersonlige. Denne tendens forstærkes af, at der ikke er mange melodiske elementer i numrene, ligesom sangeren ikke har meget selvstændigt at byde på – vi er meget langt fra navne som Hetfield og Blitz.

Slutresultatet er, at tingene bliver meget alvorlige og renset for den mindste antydning af selvironi. Den eneste åbning er i ”Slam Tornado”, hvor omkvædet er lidt loose; mere af den slags havde rundet kanterne af og gjort albummet bedre.

Tracklist:
1. Zest of Scorn
2. Knuckleburger
3. Concrete Jungle
4. You're a Cancer to This World
5. Blazing Heat
6. T.M.N.A.
7. Bird of Prey
8. Nyctophobia
9. Slam Tornado
10. I Never Denied (Excel Cover)
Samlet spilletid: 36:48

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Fusion Bomb
  • Album titel: Concrete Jungle
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Iron Shield Records
  • Samarbejdspartner: All Noir
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.