fbpx

Furious Trauma - Decade At War

Furious Trauma - Decade At War

Furious Trauma eksisterede i 15 år indtil 2003, og holdt herefter en næsten lige så lang pause. Men i 2017 blev det klassiske Thrash band gendannet, og er nu klar med deres fjerde album, som er mikset og masteret af Tue Madsen.
Efter en nærmest klassisk instrumental intro og tilsvarende første nummer kunne man tro, at Furious Trauma ville køre den hjem ved at gentage fordums bedrifter, men der tager man fejl.
I stedet fornemmer man tydeligt, at der er tale om et band, der har ventet på at vende tilbage, og samtidig har en masse at byde på. For i stedet for kritikløst at høvle dugarytmer afsted i old school 80´er stil, leverer veteranerne en flot og varieret omgang Thrash Metal, hvor energi og drive står i fokus, men hvor der også lægges vægt på interessante melodier og ditto omkvæd. Resultatet er en flok rigtig gode numre, hvor den lækkert brølende vokal giver kant og bid, og hvor alle anslag får attack fra en god og fortættet produktion. Den samlede oplevelse rykker virkelig godt og hæver sig befriende over flertallet af udgivelser fra genopstandne bands. I den sammenhæng forstår jeg ikke helt, hvorfor man har fundet det nødvendigt at genindspillede et par gamle tracks; dels fordi de ikke er exceptionelle, men mere fordi det nye materiale ikke har behov for historisk backup - ”Decade At War” er et rigtig stærkt comeback, som står fint alene!

Tracklist:
1. Prelude To War
2. Decade At War
3. Heroes To Hail
4. Plague Of The New World
5. Ultimate Divine
6. Hooligan
7. Comin' Home
8. Damage Done
9. The Cartoon
10. Lex Talionis
11. War Of The Gods
12. We Are Furious
13. We Salute You
14. Born Of The Flag (Re-recorded)
15. Chaos Within (Re-recorded)

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.