fbpx

Franklin Zoo - Franklin Zoo

Franklin Zoo - Franklin Zoo

Hvis du går rundt og tror, at 1990’ernes Grunge-bølge skyllede ind over verden uden at efterlade spor her i landet, tager du fejl. Lige fra deres første EP fra 2012 har Franklin Zoo fra København spillet musik, som er stærkt inspireret af lyden fra Seattle. Stilen fortsatte de, ikke kun på debutalbummet ”Untamed”, som udkom i 2013, men også på turnéer i den nordlige del af Europa. Nu udsender de en ny EP, som dels skal vise bandets dagsform, dels være forløber for et nyt album med planlagt udgivelse i foråret 2016.

Åbningsnummeret har en lidt dyster stemning i kraft af sine sejtrækkende guitarer, som hører til i den tungere ende. Alligevel viser det tydelig inspiration af Grunge, ikke mindst i kraft af Rasmus Revsbechs vokal, som minder en del om Chris Cornell. Revsbech synger virkelig stærkt, og sætter på den måde et stærkt aftryk på begivenhederne.

Således også i track 2, ”Walk Alone”, som starter med Doomtunge guitarer i langsomt tempo, for derefter at øge tempoet og blive til et stærkt Grungenummer. Denne vekslen mellem det dystre, og det åbne og friske er ret interessant, og gør nummeret til EP’ens bedste.

Måske nummeret kostede den sidste inspiration, slutskæringen ”Desperation” er i hvert fald noget mindre interessant end de foregående numre. Det ændrer ikke på, at Franklin Zoo samlet set markerer sig med en personlig stil, og efterlader en vis nysgerrighed mht. deres kommende album.


Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.