fbpx

Fotocrime - Heart of Crime

Fotocrime - Heart of Crime

Over de seneste 25 år har Ryan Patterson arbejdet med mange forskellige undergrundsprojekter, men uden for hjembyen Louisville i Kentucky er han nok bedst kendt for enmandsbandet Fotocrime, som nu udgiver sit tredje album.
Musikken fra Fotocrime er blevet beskrevet som et møde mellem europæisk Electrorock og Americana, og det er ikke helt i skoven; musikken indeholder elementer fra begge lejre. Det elektroniske er repræsenteret af Synth-elementerne, der er mere til den afslappede side, så de ligger tættere på den poppede friskhed, der kendetegnede 1980’ernes Neue Deutsche Welle end stramheden hos kongerne fra Kraftwerk. Americana-delen optræder i flere numre med tilbagelænede guitarer, der passer fint til keyboard bidragene. Den tilbagelænede stemning forstærkes af Pattersons vokal, der er kraftigt nedtonet, så den aldrig dominerer begivenhederne; det er tydeligt, at både David Bowie og Gary Numan har været en del af hans lyttepensum.
At tilbagelænet ikke betyder holdningsløs, høres i ”Politi Policia Polizei”, hvor lovens lange arm udsættes for tydelig kritik, og i det hele taget er stemningen på ”Heart of Crime” absolut alvorlig.
Selv om Patterson bruger guitarerne flittigt, er det synthesizerne, man husker fra dette album; dermed ligger det i periferien af, hvad vi normalt anmelder her på siden. Det gør hverken albummet dårligt eller uinteressant, for kombinationen af de forskellige komponenter har sine øjeblikke – Det kræver blot den rigtige stemning.

Tracklist:
01. Heart Of Crime
02. Electric Café
03. So So Low
04. Delicate Prey
05. Crystal Caves
06. Politi Policia Polizei
07. Industry Pig
08. Zoë Rising
09. Inferno Rebels
10. Learn To Love The Lash
11. Skinned Alive
Samlet spilletid: 39:43

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Fotocrime
  • Album titel: Heart of Crime
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Profound Lore Records
  • Samarbejdspartner: All Noir
  • Genre: Rock, Electronic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.